Bjørn Dahl vil betale tilbage

2. juni i år blev Bjørn Dahl taget for spritkørsel på Fyn. Det hensatte ham i en tilstand af chok.

Det fortæller han i et interview med DAGBLADET Roskilde i dag.
Valgbarhedsnævnet har siden bestemt, at han er uværdig til at
sidde i byrådet, og dermed er hans politiske karriere slut. Men
stoppe ville han under alle omstændigheder. Den beslutning havde
han truffet i kølvandet på den kræftdiagnose, han fik for to år
siden. Den fik ham til at perspektivere sit liv, fortæller han.
- Jeg håbede naturligvis på pænt og ordentligt at kunne runde
mit politiske liv af på en værdig måde, siger Bjørn Dahl.
Selv opfatter han sin spritkørsel som et resultat af et
blackout, der var udløst af stress. Han er flov og ulykkelig
over, hvad han har gjort, men i dag hviler han i sig selv og er
helt afklaret med, at vejen tilbage til politik er lukket.Men
han er ikke færdig med at arbejde for samfundet.
- Jeg forventer ikke tilgivelse, men håber på accept af, at
jeg har gjort noget forfærdeligt og taget min straf - og så skal
have chancen for at komme ud igen på den anden side. Samfundet
har givet mig meget, og hvis jeg kan lave en form for payback,
vil jeg gå ind i det. Meget af det, der giver samfundet værdi,
er det, som nogen eller noget lægger oven på den offentlige
indsats, og hvis jeg kan blive en af dem, der gør et eller
andet, hvor jeg måske kan udnytte det, at jeg har kendskab til
hele det offentlige system og har et netværk, så synes jeg, der
er en pointe dér for mig, siger Bjørn Dahl.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik