Per Bjerregaard savner en ledertype

Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, savner rygrad på holdet efter de seneste fire nederlag i træk. Sportschef og træner er skuffede og ærgerlige.

Lederskikkelser som Per Nielsen og Kim Vilfort efterlyses i
Brøndby. Bestyrelsesformand Per Bjerregaard savner typer som de
gamle Brøndby-legender på det nuværende Brøndby-hold, som har
tabt fire ligakampe i træk.
- Der mangler nok den rygrad, vi havde med Per Nielsen og Kim
Vilfort. De kunne råbe inde på banen og vise vej, for der skal
fightes indimellem. Vi har dygtige spillere, men de siger ikke
en lyd, og som hold fungerer de ikke. Derfor er det godt, vi får
en pause til at arbejde på det, for der er virkelig noget at gå
i gang med, forklarer Per Bjerregaard
Bestyrelsesformanden mener ikke, det er løsningen at skride
til drastiske fyringer af cheftræner Kent Nielsen eller
sportsdirektør Anders Bjerregaard.
- Der bliver ikke tale om at fyre Kent. Det samme gælder
Anders, slår han fast.
Søndagens nederlag på 0-3 til oprykkerne fra Silkeborg var det
fjerde på stribe, og stemningen i Brøndby-lejren er præget af
den kedelige stime af dårlige resultater.
- Vi har det frygteligt. Vi lider alle sammen, og det gør ondt
at tabe fire kampe i træk. Vi har alle sammen et ansvar og en
rolle i det. Og jeg er heller ikke ked af at påtage mig min del
af ansvaret, siger Anders Bjerregaard.
Cheftræner Kent Nielsen er skuffet og ærgerlig over den
seneste resultatmæssige krise, men er omvendt glad for, at
vinterpausen kommer nu.
- Vi har været for sårbare. Balancen på holdet er ikke helt
dér, hvor den skal være. Det skal der rettes op på i
vinterpausen, hvor vi kan arbejde med tingene i et længere
stræk, siger Kent Nielsen.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik