Bizart brødproblem: Brød-dynger gør fugle syge

Københavns Kommune er trætte af folk, der smider dynger af brød i byens parker.

I flere af Københavns parker slås kommunen med et bizart brødproblem. Dynger af brød smidt på græsset gør nemlig fuglene syge og tiltrækker sultne rotter, skriver metroxpress.

Særligt i Enghaveparken, ved Utterslev Mose og i Kildevældsparken er brødbanditterne på spil. Og noget tyder på, det ikke kun er helt almindelige parkgæster.

- Vi ser ofte noget, der kunne ligne affald fra bagerierne. Vi ved ikke, om det stammer derfra, eller hvad baggrunden er, men vi gætter på, at det handler om, at folk vil spare penge i forhold til at håndtere affald, siger Jon Pape, centerleder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til metroxpress.

Han tror, resterne kan stamme fra bagerier og pizzeriaer. Andre handler i god tro og efterlader tørt brød og madrester til fuglene.

- Det er en misforståelse, at man er god ved dyrene ved at fodre dem. De bliver overfordret og syge - og fuglene har ikke brug for brød, men i stedet frø og kerner. Samtidig lokker man rotterne frem, siger Jon Pape til metroxpress.

Han understreger, at fuglene sagtens selv kan finde føde.

I det hele taget fodrer københavnere i god tro fodrer ænder i byens søer. Men følgerne er yderst skadelige.

Læs også: Brødkast tager livet af ænder og svaner


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik