Biskop: Fogh er illoyal

Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, mener, at statsministeren er illoyal over for kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Det var forkert af Anders Fogh Rasmussen at irettesætte sin minister for åben skærm, siger biskoppen i TV2 Lorrys søndagsmagasin Ugen Igen.

Reaktionen kommer på baggrund af statsministerens udtalelse i TV2 Nyhederne onsdag, hvor han siger til journalisterne, at han har opfordret Birthe Rønn Hornbech til en mere forsonlig holdning overfor pressen.

Det var forkert af Anders Fogh Rasmussen at irettesætte hende på den måde, mener Københavns biskop:

"Hvis jeg havde irettesat en af præsterne i Københavns Stift åbent og officielt i medierne, som statsministeren irettesatte sin minister her, så var der ikke gået fem minutter, før jeg havde haft tillidsmanden i røret, som havde krævet et møde med mig. Jeg synes ikke, det var loyalt."

Sagen udspringer af det meget omtalte interview, der blev vist i TV2 Nyhederne i onsdags, hvor Birthe Rønn Hornbech vælger ikke at svare på reporterens spørgsmål.

Biskop Erik Norman Svendsen forstår godt, at hans chef, kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, reagerede, som hun gjorde.

"Jeg synes, det var meget originalt. Det kræver is i maven det, hun gjorde. Medierne må også spørge sig selv, hvor grænsen går for den berettigede udspørgen og så det, jeg vil kalde for en menneskejagt. Hvis man jager folk rundt i manegen, så får man en reaktion, som er speciel. Og her synes jeg, den var meget godt overvejet og gennemført," siger biskop Erik Norman Svendsen i Ugen Igen på TV2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik