Biltyv brækker benet på chauffør

En chauffør brækkede benet, da han forsøgte at stoppe en biltyv, der stak af, mens pakker fløj ud af bilen.      

En 43-årig chauffør brækkede benet og fik flere trykkede ribben, da han fredag forsøgte at stoppe en cirka 25-årig mand, der var i gang med at stjæle hans varebil.
     
Chaufføren havde ved ni-tiden fredag morgen netop afleveret nogle varer på Gyvelhegnet 10 i Høje Taastrup vest for København. Da han kom tilbage til sin varebil, fik han øje på en mand, som var ved at stjæle den.
     
 Netop som biltyven satte i gang, tog den 43-årige fat i bilen og blev slæbt "adskillige meter" efter den, oplyser Københavns Vestegns Politi.
     
 På Humlehegnet slap chaufføren sit tag i bilen, der kørte væk fra stedet.
     
 Varebilen fortsatte i høj fart, mens pakkerne væltede ud af den åbne sidedør. Den blev efterfølgende set på Hallands Boulevard, Skåne Boulevard og Hveen Boulevard.
    
  Biltyven beskrives som cirka 185 cm høj og almindelig af bygning med mørkt hår. Han var fredag morgen iført en blålig jakke.
     
 Den stjålne bil er en hvid Mercedes Sprinter med registreringsnummeret VY 90.736.
     
Københavns Vestegns Politi vil gerne høre fra folk, som måtte have set bilen.
     
Foruden biltyveri vil gerningsmanden blive sigtet for at have forvoldt nærliggende fare for andres liv, når han bliver anholdt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik