Billist beskudt

59-årige Karl-Erik Hansen skulle egentlig bare køre sin kone på arbejde, da hans bil pludselig blev ramt af skud. Da parret krydsede motorvejen på Greve Centervej flængede et ordenligt brag luften, og sideruden i førersiden splintrede i tusind stykker.

- Jeg nåede da lige at tænke, om nogen havde skudt mod os, men
det virkede helt utænkeligt, sagde Karl-Erik Hansen, da
DAGBLADET Roskilde mødte ham kort efter episoden.
Men den var god nok. Inde i Karl-Erik Hansens bil fandt
politiet en hardballkugle - en lille plastikkugle, som normalt
bliver brugt til spil på lukkede baner. Hvordan den er endt i
Karl-Erik Hansens bil ved politiet ikke, men undersøger nu sagen
nærmere.