Billigt til Fyn og Jylland: Fra disse byer kører nye fjernbusser

Går rejsen vestpå? Så er der kommet flere transportmuligheder.

Fjernbusserne har i en årrække været prisvenlige konkurrenter til toget, når danskerne skal pendle mellem øst og vest.

Fjernbusser er populære

I 2016 rejste over 1,5 millioner passagerer med fjernbus i Danmark. Det er en stigning på cirka 25 procent siden 2015.

Kilde: Trafikstyrelsen

Fra denne måned er der nye muligheder for, at nordsjællændere kan hoppe på bussen til Odense og Århus.

Helsingør, Hillerød og Ølstykke bliver nemlig en del af Flixbus’ rejsenetværk med foreløbig en daglig morgenafgang og en eftermiddagsafgang, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bussen starter i Helsingør, kører over Hillerød og Ølstykke via Ringsted og Slagelse til Odense og Århus.

Priserne svinger, men kan for eksempel ligge mellem 99 og 139 kroner for en voksenbillet til Århus.

I Nordsjælland har forskellige busselskaber kun kørt fjernbusser fra Hillerød. Busselskabet Sortbillet.dk betjener stadigvæk byen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik