Billetten koster kassen

En tur frem og tilbage med bussen, kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. På bare ti år er den beige to-zoners kontantbillet, som man køber af chaufføren i bussen, steget 92 procent i hovedstadsområdet. Fra 12 kroner til 23 kr, skriver Urban.

Stigningerne rammer først og fremmest de sporadiske passagerer, der vælger en lun tur i bussen i stedet for cyklen, når frosten er for hård.
Det er et bevidst valg fra busselskabernes side, som egentlig ikke gider have de besværlige sporadiske buspassagerer med på tur, siger forsker i kollektiv trafik ved Aalborg Universitet Niels Melchior.
»Folk uden månedskort er til gene for de øvrige passagerer. Det tager chaufføren ekstratid at betjene hver enkelt passager med en billet, og det kan i sidste ende koste selskaberne flere penge, fordi de så skal betale for chaufførens overarbejdstimer, for ikke at nævne kvaliteten af busturen.«
De galoperende prisstigninger gælder også de forskellige klippekort. Tag for eksempel det blå to-zoners, som er gået fra 80 kr. i 2000 til i dag at koste 135 kr. Det er en stigning på 69 procent - langt over den generelle stigning i forbrugerpriser på 19,7 pct.
Ifølge SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, går de regelmæssige stigninger ikke alene ud over de sporadiske passagerer. De får også en negativ konsekvens for alle, der overvejer at skifte fra bil til bus.
Derfor har SF og Socialdemokraterne i deres fælles skatteudspil foreslået at bruge en milliard kroner, så det bliver lettere at betale for den lille beige billet igen.
»Vi vil sætte priserne ned i hele landet til det, der svarer sig til 20 procent, men i hovedstadsområdet vil vi sætte priserne markant ned - op til en halvering,« siger Pia Olsen Dyhr til Urban.