Bilkø efter ulykke fører til ny ulykke på Vestmotorvejen

Vestmotorvejen er spærret i retning mod Køge efter den anden ulykke på motorvejen mandag. Politiet forventer at der er ryddet op efter den seneste ulykke kl. 15.30.

For anden gang på få timer bliver Vestmotorvejen spærret i retning mod Køge.

Vejdirektoratet forventer, at oprydningsarbejdet efter en ny færdselsulykke ved afkørsel 35 ved Ringsted vil vare til klokken cirka 15.30.

Følg med på Vejdirektoratets trafikinfo-side her.

Der er meldinger om, at en kvinde er kommet til skade. Ifølge politiet er hun fastklemt. Men det vides endnu ikke, hvor alvorligt det er.

Mandag formiddag væltede en lastbil og spærrede vejen delvist, hvilket forårsagede kødannelse. Ifølge politiet er den seneste ulykke sket på grund af den tætte bilkørsel efter det første uheld.

- Nu er der en, der er banket op i køen. Så det er et følgeuheld, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen til Ritzau.

Ved den første ulykke kom to personer, der sad inde i lastbilen, lettere til skade og blev kørt til Slagelse Sygehus for at blive tjekket.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik