Bilka åbner drive through-koncept

Fra den 15. november kan du handle i Bilka uden at stige ud af bilen. Det nye koncept er en blanding af en færgehavn og en McDrive, lyder det.

Hvis du plejer at handle i Bilka i Hundige, behøver du ikke længere bevæge dig ind i butikken for at købe dine varer. Nu kan du bestille dem på bilkatogo.dk og indenfor fire timer få dem leveret til bilen.

Ved ankomst til butikkens parkeringsplads får man at vide, hvilken vejbane man skal køre til, og når man holder på den rette plads, kommer en servicemedarbejder med varerne og stiller dem i bagagerummet.

- En stor fordel er, at de fire timer, fra bestilling til varerne kan afhentes, er meget kortere, end hvis du bestiller på nettet og skal have varerne leveret, siger Bilkas direktør Mark H. Nielsen i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen beskriver Bilka selv konceptet som en blanding af en færgehavn og en McDrive.

- Vi har arbejdet på det her i lang tid. Nu synes vi, BilkaToGo har en kvalitet, som gør det nemt for kunderne at anvende, lyder det fra Bilka-direktøren.

Ikke bare i Hundige

Dansk Supermarked har testet BilkaToGo på hovedkontoret i Aarslev de sidste otte måneder, hvor der er blevet rettet fejl og mangler. Supermarkedskæden lancerer nu det nye koncept både i Hundige og i Aarhus-området.

- Når vi har samlet erfaringer fra de første to butikker, vil vi løbende åbne for BilkaToGo i de andre Bilka-hypermarkeder, fortæller Mark H. Nielsen i pressemeddelelsen.

Man kan købe over 15.000 forskellige varer gennem BilkaToGo.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

SAS Scandinavian Airlines

Corona giver SAS største underskud i selskabets historie

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere