Biljagt gennem byen endte ved Nørreport: Unge ville ikke stoppe

En biljagt gennem Københavns gader endte onsdag aften lykkeligt ved at en ejer får sin bil retur. Tre drenge kan dog imødese en sigtelse.

Det gik ikke helt nemt for Københavns Politi, da betjente onsdag aften rutinemæssigt forsøgte at få en bil med fem unge til at stoppe på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Føreren ville ikke stoppe, da politiet passede ham op klokken 21.06, og derfor satte politiet efter bilen. Turen gik over Østerbro, ad Nørre Allé og endte først på Nørreport, hvor de unge hopper ud af bilen og stikker af.

- Det adrætte politi løber efter og får fat i de tre af de unge, men de sidste to er som sunket i jorden, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix, til TV 2 Lorry.

Intet ulovligt fundet i bilen

Bilen viste sig at være stjålet, og Henrik Brix formoder, at det var årsagen til førerens modvilje mod at tale med politiet. Bilen har været efterlyst siden 16. juli.

Københavns Politi vil nu kontakte ejeren, så han kan få sin bil igen. Man har ikke fundet noget ulovligt i bilen, og vil nu afhøre de tre unge, der også må regne med en sigtelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik