Bilister gør fartbump til dødsfælder

Plastikbump, som er installeret på villaveje i Frederikssund kommune for at tvinge bilisterne ned i fart, fungerer stik mod hensigten.

Problemet er egentlig ikke selve plastikbumpet. Men det er den måde nogle bilister navigerer omkring bumpet, der gør dem livsfarlige. Sisse Thorsbjerg, som er beboer på Askevej i Jægerspris, har tit set bilister køre indenom på Askevej.

quote Jeg synes, det er forfærdeligt, at ens børn kan blive kørt over, fordi der er bilister, som kører indenom bumpet.

Sisse Thorsbjerg, Beboer, Jægerspris

Det kan lade sig gøre, fordi der er ingen kant mellem vej, cykelsti og fortov.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at ens børn kan blive kørt over, fordi der er bilister, som kører indenom bumpet, siger Sisse Thorsbjerg til TV 2 Lorry.

Frederikssund kommune satte tilbage i november måned plastikbump op på flere veje både i Jægesrpris og Skibby. Foranstaltningen skulle få bilisterne til at overholde fartberænsningen på 40 km/t gennem villavejene.

Plastikbumpene var et forsøg, men kort før sommerferien besluttede Miljø- og Teknikudvalget at gøre bumpene permanente.

Den beslutning fortryder næstformanden i Miljø- og Teknikudvalget i dag.

- De er livsfarlige og burde fjernes her og nu, siger Venstremanden Jens Ross Andersen, der er næstformand i Miljø og Teknikundvalget for Venstre i Frederikssund.

Jens Ross Andersen var ellers selv med til at beslutte, at bumpene skulle sættes op.

quote Jeg må jo erkende, at det var en fejl, man kan komme til at begå som politiker sammen med forvaltningen.

Jens Ross Andersen, Næstfmd., Miljø- og Teknikudvalget, Frederikssund, Venstre

- Jeg må jo erkende, at det var en fejl, man kan komme til at begå som politiker sammen med forvaltningen, siger han til TV 2 Lorry i dag. 

Jens Ross Andersen ærgrer sig over, at udvalget ikke i første omgang inddragede borgerne noget mere. Til gengæld har han taget initiativ til, at plasikbumpene kommer på dagsordenen igen.

Ifølge formanden for Teknik- og Miljøudvalget, så er der to løsninger på problemet.

- Enten kan vi fjerne bumpene, og det er der rigtig mange der ønsker eller vi kan sætte kantdelere på, så man ikke kan køre ud over vejbanen, siger den socialdemokratiske formand for Miljø-og Teknikudvalget i Frederikssund, Tina Tving Stauing. 

Beboerne på Askevej mener også, der er en tredje mulighed.

- Man kunne sætte faste stærekasser op, eller politiet kunne komme og lave fartmålinger. På den måde ville man kun genere de borgere, som ikke overholder fartgrænserme, siger Sisse Thorsbjerg til TV 2 Lorry.

Næste møde i Miljø- og Tekikudvalget i Frederikssund finder sted i starten af august måned.  

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik