Voldsom bilbrand: Der kom stikflammer ind ad Thors vindue

Flere familier må genhuses efter omfattende bilbrand på Amager natten til torsdag. Den kan være påsat, lyder en foreløbig vurdering fra politiet.

Ti køretøjer er udbrændt på Lygtemagerstien på Amager, efter de natten til torsdag brød i brand. 

quote Det er jo sørgerligt, at man ikke kan have noget i fred. Mest er man gal over det,

Inge Johansen, beboer i området

- Vi modtog en anmeldelse klokken 00.32 om brand i to biler. Siden udviklede branden sig og tog fat i flere biler, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til nyhedsbureauet Ritzau.

Politiet og Københavns Brandvæsen var efterfølgende på stedet i flere timer. 

- Vi er færdige på stedet, og derfor sidder Hjemmeværnet nu og holder vagt derude indtil torsdag formiddag, hvor vores brandteknikere skal se nærmere på stedet, fortæller vagtchefen tidligt torsdag morgen.

Ilden fik fat i det garageanlæg, som bilerne stod i. Ifølge Københavns Politi er der tale om 7 udbrændte biler og 3 udbrændte motorcykler/knallerter og yderligere seks biler, der er brandskadede.

 

Efter brandteknikerne har været på stedet, giver Københans Politi torsdag eftermiddag en foreløbig vurdering af brandens opståen til TV 2 Lorry:

- Min vurdering er, at den er påsat med brændbar væske på en enkelt bil, som så har spredt sig. Men vores teknikere har sikret nogle spor, som først skal gennemgås, før det endelig kan fastslås, siger Per Hermansen, kriminalassistent ved Københavns Politi. 

Derudover fortæller han, at også Dansk Brandteknisk Institut er i gang med at undersøge bilen for at klarlægge, om der i stedet kan være opstået en fejl i den.

​Voldsomt syn for beboerne

Fem lejligheder blev evakueret som følge af branden, og fire er blevet genhuset.

En af dem var Thor Holm Christensen. Han vågnede med lys i hele soveværelset.

- Jeg gik ind i stuen, fordi jeg kunne lugte røg. I gavlvinduet var der brand i. Der kom stikflammer ind igennem vinduet, fordi det var åbent, siger han.

Det var et voldsomt syn for beboerne tæt på:

- Det hele eksploderede herude. Man kunne høre ruderne smadre, og man kunne høre dækkene eksplodere simpelthen, siger Pia Petersen.

Inge Johansen og hendes mand ejer to af de skadede biler: 

- Det er jo sørgerligt, at man ikke kan have noget i fred. Mest er man gal over det, siger hun.

 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk
 
 
Foto: alarm112danmark.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik