Bilbrande hærger København: Flere biler afbrændt i nat

For anden nat i træk er der blevet afbrændt flere biler i København. Natten til mandag forsatte bilbrandene på Christianshavn og i Valby.

En serie af systematiske bilafbrændinger hærger København.

Natten til søndag blev mere end ti biler afbrændt i området omkring Amager og Christianshavn, og i nat fortsatte de påsatte brande.

Det bekræfter Central Efterforskningsleder hos Københavns Politi, Dan Aakerhjelm, til TV 2 Lorry.

- Der har været to brande i København i nat. De konkrete hændelser har udspillet sig i Valby og på Christianshavn ved Sankt Annæ Gade, siger han.

Ifølge TV 2 Lorrys kilder er fremgangsmåden magen til den, der blev brugt til at antænde bilerne på Kretavej igår.

Her blev mellem fem og otte biler angiveligt forsøgt antændt samtidig, men branden fik kun fat i en bil, som tog alvorligt skade.

De andre biler skulle være sluppet med lakskader og punkterede dæk.

Københavns Politi vil endnu ikke udtale sig om, hvorvidt branden er antændt efter samme fremgangsmåde, men fortæller til TV 2 Lorry, at man arbejder hårdt på sagen, og senere mandag  vil udsende en pressemeddelelse om sagen.

Igår, søndag, udtalte vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Rasmus Bernt Skovgård følgende:

- Vi vil ikke tolerere systematiske afbrændinger af biler på gaden i København. Det er helt åbenlyst, at det skal bremses i opløbet.

- Vi har her til formiddag sat os ned og lavet en afpasset og håndfast plan for at komme det til livs. Hvad planen mere præcist består i, vil vi gerne holde for os selv. Men vi vil meget gerne have hjælp fra offentligheden. Så hvis nogle ser noget mistænkeligt i gadebilledet, så skal man ringe på 114.

TV 2 Lorry følger sagen...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik