Bil endt på taget på motorvej: Vognbaner spærret

En personbil er her til aften forulykket på Motorring 3. Politiet har spærret to vognbaner af.

Politi og beredskab er onsdag aften rykket ud til en trafikulykke på Motorring 3 ved Buddingevej i Kongens Lyngby.

Ifølge Nordsjællands Politi drejer det sig om en personbil, der er forulykket og endt på taget. Politiet har i den forbindelse spærret to vognbaner af.

- Vi er fremme på stedet og har spærret to vognbaner af samt en frakørsel til Nybrovej. Der skulle ikke være sket nogen personskade, men vi skal have undersøgt, hvad der er sket. Så der kommer til at gå noget tid, før vi hæver afspærringen, siger vagtchef Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi.

Han oplyser, at ulykken skete kort før klokken 22.

Beredskab Øst oplyser på Twitter, at de har sendt redningskøretøjer afsted fra den nærmeste brandstation. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik