Bibliotekers fremtid trues af sparekrav

Lån en bog og få dine skilsmissepapirer, når du står i samme kø på fremtidens bibliotek. Sådan forudser Bibliotekarforbundet, at det kan ende, når kommuner skal spare penge i 2011. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Overalt i landet føler bibliotekerne sig truet af sparekrav, når kommunerne skal lægge budgetter for næste år. Hele 82 procent af samtlige bibliotekschefer forventer besparelser i 2011. Samtidig viser en rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, at besøgstallet på landets folkebiblioteker steg med 1,5 millioner sidste år i forhold til 2008.
- Det må være et vink med en vognstang til politikerne om at stoppe nedskæringerne på de danske biblioteker, mener formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost.
I Furesø Kommune er der lagt et sparekatalog på bordet, der foreslår massive besparelser på bibliotekerne i de kommende år. Det har svirret med forlydender om lukninger af to af kommunens tre biblioteker. Det afvises af formanden for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Helle Katrine Møller (R).
- Ingen ønsker en lukning af Farum Bibliotek - eller andre af kommunens biblioteker, fastslår hun.
Der er dog frygt for, at besparelserne munder ud i, at der fremover bliver mindre - eller slet intet - faguddannet personale på bibliotekerne, da sparekataloget fortæller, at besparelserne skal hives hjem via et øget samarbejde mellem biblioteker, borgerservice og kulturhuse.
- Sammenlægger man disse funktioner under én hat, skal opgaverne i hvert fald defineres grundigt. Det kan give problemer for både de ansatte og borgerne, for skal folk stå i den samme kø for at få udleveret skilsmissepapirer eller låne en bog?, spørger hun.
Hun understreger, at der er helt klart, at der ved en sammenlægning vil forsvinde nogle aktiviteter og tilbud på bibliotekerne, og hun advarer mod, at for eksempel frivillig arbejdskraft overtager opgaver fra bibliotekarerne.
- Forsvinder bibliotekarerne, skal man gøre det helt klart, at både de svage og stærke brugere af bibliotekerne rammes, og det skal i hvert fald ikke markedsføres af politikerne som en serviceforbedring, siger Pernille Drost.