Mere end 3.700 har allerede givet deres bud på, hvordan man kan give alverdens bøger nye spændende titler. Foto: Preben Madsen / Scanpix

Bibliotek går viralt med genial leg: Ødelæg en bog

Gladsaxe Bibliotekerne ødelægger bogtitler med facebookbrugerne.

Mænd der bader kvinder, Fisprinsessen eller Kvinde kend din prop er nok ikke titler du kender, men de er blevet til i en bogstavsleg som Gladsaxe bibliotekerne har startet på deres Facebookside under navnet "Ødelæg en bog med ét bogstav".

Mere end 3.700 har allerede givet deres bud på, hvordan man kan give alverdens bøger nye spændende titler. Og der er mange kreative bud i mellem.

For eksmpel skriver Anne-Marie Rasmussen: "Den tvære to'er" og Gladsaxe Bibliotekerne svarer: "Lyder som en bog, der står under "Børneopdragelse". 

Læs også Juhuu: Hoppeborgsløb rykker til København

Facebookopslaget har på halvandet døgn fået mere end 3.000 likes og mere end 1.000 delinger - og du kan stadig være med.