Bevæbnet politi myldrer rundt i retssal

Politiet bruger enorme ressourcer på at passe på de 14 tiltalte fra millionkuppet i Brøndby. Nødvendigt, siger politiboss. Ude af proportioner, lyder kritikken.

Der er kamp om iltmolekylerne, når Retten i Glostrup i disse dage holder retsmøde i sagen mod 14 mænd, der er tiltalt for danmarkshistoriens største røveri til 62 millioner kroner mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby.

Mellem 80 og 100 betjente er udkommanderet til at passe på de 14 mænd, hvilket svarer til, at hver mistænkt røver har en "overfrakke" på ca. seks betjente. Betjentene bærer skudsikre veste og står i retten hele tiden mindst to mand lige bag hver af de tiltalte.

Selv om politiopbuddet er massivt, så er det ifølge chefpolitiinspektør Ib Meng ikke én betjent for stort.

Hver eneste mand er vurderet hensigtsmæssigt i forhold til bevogtning af retten og i forhold til transporter, siger han og afviser spekulationer om, at politiet benytter sagen til en magtdemonstration.

Hver betjent har en reel opgave, siger Ib Meng.

Chefpolitiinspektøren vil ikke oplyse, om politiet har fået færten af, at nogle skulle have planer om at befri de tiltalte, men gentager, at antallet af betjente er et led i den konkrete sikkerhedsvurdering.

Flere af sagens forsvarere mener dog, at antallet af politifolk er helt grotesk.

Det presser de tiltalte enormt, og det er altså ydmygende, når de ikke engang får lov til at gå på toilettet, uden at to betjente skal stå og kigge ind, siger advokat Manfred Petersen, der repræsenterer en 26-årig svensker i sagen.

Han bakkes op af Henrik Stagetorn, der forsvarer en af de andre mænd på anklagebænken.

De bliver konstant åndet i nakken af mindst to betjente, og det sender et unødigt signal, for alt det politi kan ikke undgå at påvirke nævningene. I sidste ende risikerer det at få indflydelse på deres afgørelse i sagen, siger han.

Den udlægning afvises dog af sagens hovedanklager, statsadvokat Kim Christiansen.

Det er klart, at det kan virke voldsomt med alt det politi. Men det kan vel lige så vel skabe sympati hos nævningene, som det kan få de tiltalte til at fremstå som særligt farlige. Under alle omstændigheder er det ikke noget, vi har spekuleret i, siger han.

Uanset om de mange betjente er nødvendige eller ej, så står det fast, at bevogtningsopgaven tager hårdt på kræfterne hos Vestegnens Politi, der leverer omkring halvdelen af betjentene.

Det betyder ikke umiddelbart noget for borgernes tryghed, for der er det samme antal betjente på vagt til de daglige opgaver. Til gengæld går det ud over sagsbehandlingstiden i lokalpolitiet, der er nødt til at lægge nogle sager ned i bunken, siger formand for Vestegnens Politiforening Jørgen Jensen.

Hos lokalpolitiet i Gladsaxe erkender politiinspektør Allan Enevoldsen problemet.

Vi kan så absolut mærke DVH-sagen, og selv om vi kæmper for, at det ikke går ud over borgerne, så kan det jo ikke undgå at gå ud over vores behandling af andre sager, siger han.

Ifølge Allan Enevoldsen prioriterer lokalpolitiet fortsat såkaldt personfarlig kriminalitet og indbrud højt, mens andre sager som småbedragerier, hævekorttyverier og hærværk må vente, fordi betjentene bevogter retten.

Der er samlet afsat 56 retsdage til sagen om millionkuppet, der først forventes afsluttet til september.

/ritzau/