Betjente trækker pistoler under anholdelse

Knivoffer, gerningsmand og vidne angreb politifolk, som trak pistoler og brugte peberspray under anholdelse.

Det udviklede sig ganske dramatisk, da Københavns Politi tidligt torsdag morgen rykkede ud til en anmeldelse om knivstikkeri i Københavns Nordvestkvarter.

Da politifolkene trængte ind i en lejlighed på Klokkerhøjen, blev de mødt af flere mænd, som ifølge politiet var påvirket af stoffer.

- Både den forurettede og de andre i lejligheden stormer frem mod politifolkene, som anvender peberspray og trækker pistolerne, fortæller vagtleder Kenneth Damkjer fra Station Bellahøj.

Tre mænd omkring 30 år blev anholdt af politifolkene. Ud over den forurettede og den formodede gerningsmand er der tale om en person, som formentlig har været vidne til knivstikkeriet.

- Forud for anholdelsen har der været noget tumult i lejligheden, hvor der blevet stukket med kniv, fortæller Kenneth Damkjer.

Offeret blev efter anholdelsen indlagt på Bispebjerg Hospital til behandling for sine skader.

- Der er ikke tale om noget livstruende, men det har været tæt på. Han er blevet stukket i overkroppen og hovedet, fortæller Kenneth Damkjer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik