Arkiv Foto: Lorry

Betjente såret under anholdelse

To politifolk blev sent i aftes stukket med kniv under en anholdelse i Snekkersten.

Efter en henvendelse rykkede politiet i stort antal ud til et skovområde ved havnen, hvor en ukendt psykisk syg mand befandt sig.

Han hævdede, at han var bevæbnet - betjentene var derfor kampklædte.

Da de ville lægge manden i håndjern, stak han to betjente med en kniv.

De er dog begge uden for livsfare, fortæller P4 København.

Politiet skal nu finde ud af, hvem manden er.