To betjente overfaldet med sten i fotovogne

To betjente fra Københavns Politi er igen blevet overfaldet med sten i fotovogne

En motorcyklist i fart kastede søndag aften en sten igennem bagruden på en af politiets fotovogne, mens der sad en betjent i den. Det skete på Hillerødgade i København.

- Vi efterforsker sagen, men gerningsmanden er ikke fundet endnu. Vi efterforsker mulighederne for at få fat i ham. Betjenten tog det roligt, da de normalt er udsat for lidt af hvert, siger Jens Jespersen, leder af Færdselsafdelingen, Københavns Politi.

Betjenten kom ikke noget til, men bagruden blev beskadiget.

Mandag den 26. august blev en 33-årig betjent ramt i hovedet efter at en gerningsmand kastede en sten gennem ruden på en anden fotovogn, der stod på Buddinge Hovedgade nær Gladsaxe Møllevej Han blev behandlet på skadestuen og udskrevet igen.

Men forud for det var der en helt tredje episode i Tingbjerg, som Københavns Politi ikke har nævnt i pressen før nu.

- Det var den 6. august. kl ca 13.45 om eftermiddagen. Der er to-tre mænd som kaster sten mod en ATK-bil (Automatisk Trafikkontrol red.) og rammer sideruden, og ryger ind i bilen. Politimanden der sidder i bilen bliver ramt overfladisk på det ene ben, siger Jens Jespersen.

Han mener, at det er problematisk, at enkelte individder mener, de skal bestemme, om samfundet skal gennemføre den form for kontrol.

- Det er jo tiltag som er sat i verden med henblik på at forbedre færdselssikkerheden. Man skal jo ikke være raketforsker for at regne ud, at hastighed er et væsentligt element i færdselssikkerheden.

- Få kilometer i timen kan jo gøre forskellen på, om folk kommer alvorligt til skade eller slipper med knubs, siger Jens Jespersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik