Betjente kan igen bo i hovedstaden

En analyse fra BRFkredit viser ifølge Politiken tirsdag, at politibetjente, klinikassistenter, skolelærere, pædagoger og andre offentligt ansatte igen kan betale en ejerbolig i storbyen.

Da boligpriserne var på deres højeste, blev mange af faggrupperne jaget langt væk fra København. Boligerne var simpelthen for dyre, forklarer cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund.

»Mange singler og familier med flere indkomster har i en periode oplevet, at drømmen om at blive herre i eget hus var helt utopisk, medmindre man havde en god opsparing. Men priserne har taget et pænt hak nedad, og det samme har renten. Hvilket har gjort det væsentlig billigere at købe bolig«, siger Ulrikke Ekelund til Politiken

Hos Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), der favner fagforeninger for blandt andet skolelærere, sygeplejersker og politibetjente, er der glæde over, at ansatte med mellemindkomster igen har råd til at købe en bolig i hovedstadsområdet.

»Det er selvfølgelig på baggrund af en lidt kedelig udvikling med den økonomiske krise, men det er godt for mange af vores medlemmer. De høje boligpriser har været et meget stort problem for FTF's faggrupper; jo flere der kan bo tæt på storbyerne, desto bedre er det. Det gavner velfærdsstaten og velfærdsarbejderne og dermed de almindelige borgere i samfundet«, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, til Politiken.

De positive røster lyder også fra Københavns Rådhus. Her kom billige boliger for alvor på dagsordenen, da overborgmester Ritt Bjerregaard (S) ved forrige kommunalvalg gik til valg med løftet om 5.000 boliger til 5.000 kroner. Et løfte, som endnu ikke er blevet indfriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik