Fremgangen i besøgstallet ligger over det niveau, som København generelt har haft gennem året. Og tre fjerdedele af de besøgende er udenlandske turister.
- Vores besøgende er glade for det miks, der er af den autentiske bryggeroplevelse og nordic cool i forbindelse med vores populære fredagsbar "Carlsberg Fridays", siger direktør Lone Johnsen i en pressemeddelelse.
Carlsberg holdt fredagsbarer hele sommeren og sluttede af med en charity bar og auktion, hvor Carlsbergs ansatte stod bag en samlet donation på 300.000 kr. til Røde Kors' arbejde i Syrien.
Visit Carlsberg har haft held med en ny shuttle-bus, der hver dag i højsæsonen kører besøgende fra Københavns centrum gratis ud til Carlsberg.