Brand på Benzinøen: Beredskabet lukker og slukker efter sjældent stor operation

Hovedstadens Beredskab har slukket den omfattende brand på Prøvestenen efter næsten to døgns indsats.

Den store brand på Prøvestenen - også kendt som Benzinøen - er slukket efter næsten to døgn i flammer.

Omkring klokken ni onsdag morgen kunne brandfolk på stedet erklære branden slukket efter en indsats, der har pågået i døgndrift siden mandag formiddag.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab.

- Branden er slukket nu. Materialet er selvfølgelig stadig meget varmt. Vi har overdraget opgaven til virksomheden, som nu sørger for at nedkøle affaldet og derefter rydde op, siger operationschef Jan Kirk-Iversen.

Sjældent stor operation

Mandag formiddag opstod branden, da en større bunke metalskrot antændte og udviklede kraftig røg.

Siden da har Hovedstadens Beredskab arbejdet med først at få kontrol over branden og siden slukke og efterslukke den.

Det viste sig at blive en operation i en størrelsesorden, der hører til sjældenhederne.

- Indsatsen startede mandag morgen klokken 11 og har sådan set pågået indtil onsdag morgen klokken 9, så det er næsten to døgn, vi har været i gang derude. Det hører helt sikkert til sjældenhederne, at vi har så store og omfattende operationer, siger operationschef hos Hovedstadens Beredskab Jan Kirk-Iversen.

En af årsagerne til den lange indsats har været skrotbunkens beskaffenhed.

Selvom brandfolk hurtigt fik branden under kontrol, var adskillige indre lommer af skrotbunken i brand. Disse har været svære at komme ind til, oplyste operationschefen tirsdag.

Prøvestenen kaldes også for Benzinøen, da den før i tiden var hele Københavns olie- og benzinlager. I dag opbevares der både almindeligt brændstof og flybrændstof på øen.

Årsagen til branden kendes fortsat ikke.

Her ses røgudviklingen og brandmændenes indsats på Prøvestenen.
Her ses røgudviklingen og brandmændenes indsats på Prøvestenen.
Foto: Hovedstadens Beredskab / Twitter
Branden på Prøvestenen kan ses mange steder i Københavnsområdet
Branden på Prøvestenen kan ses mange steder i Københavnsområdet
Foto: Ivan Thorup / Privatfoto
Branden på Prøvestenen kan ses mange steder i Københavnsområdet
Branden på Prøvestenen kan ses mange steder i Københavnsområdet
Foto: Presse-fotos.dk
Branden på Prøvestenen kan ses mange steder i Københavnsområdet
Branden på Prøvestenen kan ses mange steder i Københavnsområdet
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik