Beredskab: "Vi får mange henvendelser i stormvejret"

Ifølge den vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab er der mange anmeldelser på grund af blæsevejret.

En sølvgrå Opel måtte torsdag lade livet som følge af blæsevejret, hvor et stort træ knuste bilens bagende. Foto: Presse-fotos.dk

Det stormer udenfor.

Og - traditionen tro, fristes man næsten til at sige - Hovedstadens Beredskab modtager fredag mange henvendelser om hændelser, som er sket som følge af vejret.

Det oplyser den vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab, Jan Kirk-Iversen, til TV 2 Lorry.

- Vi får mange henvendelser om løsrevne dele fra stilladser og nedfaldne tagsten, siger Jan Kirk-Iversen og tilføjer:

- Og indtil videre har vi tre væltede træer. Der er ingen personskade - kun materiel skade.

Også torsdag tog blæsevejret fart.

Her gik det blandt andet ud over en parkeret bil i Rødovre, blev brutalt knust af et væltet træ.

En sølvgrå Opel måtte torsdag lade livet som følge af blæsevejret, hvor et stort træ knuste bilens bagende. Foto: Presse-fotos.dk

I Nordhavn står den tidligere tunnelfabrik, som er gigantiske 261 meter lang og 125 meter bred.

Efter planen skal den store bygning omdannes til Danmarks største kulturhus, men udsigterne til at omdanne hallen kan muligvis blive længere, end hidtil antaget.

Blæsevejret torsdag har nemlig revet dele af taget på bygningen af, fortæller TV 2 Lorrys reporter på stedet.

- Taget er simpelthen skrællet af på den ene side. Der er sat noget afspærring op, men det er ikke politiets, lyder det fra TV 2 Lorrys journalist Lone Silberbrandt.

Den gamle fabrik bruges i dag til opmagasinering, og da TV 2 Lorry er på stedet, er der ingen personer til stede.

- Der er store metalplader, som er faldet ned - jeg vil skyde på, at de er tre meter i bredden og halvanden meter lange. Det blæder stadigvæk, og flere af tagpladerne står lige op i vinden, siger Lone Silberbrandt.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik