Beredskab om silo-brand: Det kommer til at tage flere dage

Der var cirka 10.000 kubikmeter granulat i den silo, der tirsdag brød i brand på Avedøreværket.

Hovedstadens Beredskab er langt fra færdige med den brand, der tirsdag aften brød ud i en silo på Avedøreværket i Hvidovre.

quote Vi arbejder ud fra, at DONG kan begynde en kontrolleret tømning i løbet af i dag.

Stig Nordmark, indsatsleder

Selve ilden er slukket, men personale fra Hovedstadens Beredskab vil fortsat være at finde på Avedøreværket i de kommende dage.

- Status er, at vi har en brandbil, to stiger og indsatsleder derude. De er derude for at overvåge, at der ikke sker en genopblusning, siger indsatsleder Stig Nordmark klokken 6 onsdag morgen til TV 2 Lorry.

Han fortæller, at der er blevet pumpet nitrogen ind i siloen og lagt skum ovenpå for at sikre, at ilden er kvalt. 

Indsatslederen forventer, at DONG kan begynde en tømme siloen i løbet af onsdag.

- Vi arbejder ud fra, at DONG kan begynde en kontrolleret tømning i løbet af i dag. Der har været cirka 10.000 kubikmeter granulat i siloen, og det vil tage tre dage at tømme den, siger Stig Nordmark til TV 2 Lorry. 

Hovedstadens Beredskab vil beholde en brandbil og en indsatsleder på Avedøreværket, mens tømningen foregår, i tilfælde af, at ilden blusser op.  

I august 2012 udbrød der også ild i to siloer med træpiller på Avedøreværket. Dengang var Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab til stede på værket i flere uger. 

- Sidste gang var vi derude i længere tid, men det kommer ikke til at ske den her gang. Vi er allerede færdige derude, siger vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi tidlig onsdag morgen til TV 2 Lorry.

Onsdagens brand i en silo på Avedøreværket udbrød som følge af en højgaseksplosion. Branden blev anmeldt til politiet omkring klokken 19.15.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik