Beredskab efter stormflod: "Vi er presset til det yderste"

01:13

Det er Hovedstadens Beredskab selv, der opfordrer til, at de planlagte besparelser på beredskabet rulles tilbage. Video: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Hvis vandet stiger bare lidt mere ved næste stormflod, kan det have alvorlige konsekvenser, for Hovedstadens Beredskab var løbet tør for dæmninger.

Mens vandet bare steg og steg den 4. og 5. januar, hvor en stormflod ramte især Hvidovre og Dragør, så Hovedstadens Beredskab nervøst til. 

Jeg kan blive bekymret, når jeg tænker på, at hvis vi får så store hændelser, som dem vi lige har set, så er vi i knæ.

Helle Adelborg, bestyrelsesformand i Hovedstadens Beredskab og borgmester i Hvidovre Kommune, Soc. Dem

Havde vandstanden været bare lidt højere, havde det haft alvorlige konsekvenser. Der var ikke flere dæmninger eller water tubes at opdrive i landet. Heller ikke hos beredskabets samarbejdspartner i Sverige. 

- Vi oplevede jo i sidste uge, at alt det materiel vi havde, det måtte vi bruge. Men hvis der var sket noget yderligere et andet sted, så havde vi ikke mere at tage af, Helle Adelborg, bestyrelsesformand i Hovedstadens Beredskab og borgmester i Hvidovre Kommune, Soc. Dem.

- Jeg kan blive bekymret, når jeg tænker på, at hvis vi får så store hændelser, som dem vi lige har set, så er vi i knæ, siger hun.

I Rødvig nåede vandet op på 1,66 meter over det normale den 3. og 4. januar. I Køge var det 1,57 og i Dragør 1,46 meter.

Læs også Beredskab trækker i land - frygter ikke vandmasser torsdag

Kommunerne er der, når det brænder på

Hun appelerer nu til regeringen og KL om at tilbagetrække de besparelser, som  beredskaberne er blevet pålagt: 

- Alene de omkostninger, der er ved genopretning og nye investeringer i materiel, forventes at blive meget store. Samtidig er det klart, at i takt med at vandet fremover stiger i vores farvande, vil en 100 års hændelse kunne ske langt hyppigere. Det risikerer at sætte ekstra pres på beredskabet i de kommende år, siger hun. 

I 2016 blev landets 86 kommuneale beredskaber forvandlet til 20 beredskabsenheder, og skulle de kommunale beredskaber spare 175 millioner kroner, mens det statslige beredskab er blevet pålagt at finde 30 millioner kroner i 2016 og 45 millioner kroner i 2017.

- Kunne de ikke rulle nogle af de besparelser tilbage til kommunerne? Det er os der står derude, det er os der har ansvar, det er os, der skal løse det, når det brænder på, siger Helle Adelborg.

Læs også 100-årshændelse kan ramme hvert tiende år: Beredskab vil mangle udstyr

Beredskab for en million mennesker

  • Hovedstadens Beredskab dækker cirka en million borgere.
  • Man har næsten 1.000 medarbejdere, og et samlet budget på godt 500 millioner kroner.
  • Hovedstadens Beredskab er en sammenlægning af de tidligere Dragør, Frederiksberg, København og Vestegnenes brandvæsener.
  • Beredskabet dækker Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og København. 

Læs også Kritik af stormberedskab: Sent man lytter til borgerne

En 100-års hændelse hvert 10. år

En 100-årshændelse forekommer - som navnet antyder - cirka én gang hvert 100 år, men den globale opvarmning er skyld i, at vi vil opleve de her oversvømmelser langt oftere, mener oceanograf Kristine Madsen fra Danmarks Meteorologiske Institut. 

- De vandstande, vi ser som ekstreme i dag, bliver hverdagskost i forbindelse med stormfloder selv med en begrænset havstigning omkring Danmark. Og det sker, uden vi skruer på stormhyppigheden eller stormstyrken, siger hun. 

Hendes beregninger viser, at hvis havet stiger kun 27 centimeter på grund af klimaforandringer, så vil man i både Hornbæk og København opleve en 100-årshændelse hvert tiende år.