Efterlysning afblæst: Demente Bent er fundet i god behold

En ældre dement mand forsvandt onsdag aften, hvorefter politiet efterlyste ham. Nu har de godt nyt.

En ældre dement mand blev torsdag efterlyst af Københavns Vestegns Politi.  

Manden, der hedder Bent og sad i kørestol, havde været forsvundet siden onsdag aften.

- Han har forladt Glostrup Hospital i forbindelse med noget behandling. Vi har søgt i nærområdet og prøvet at få hjælp med efterlysninger i bus og tog, men det har ikke givet noget, sagde Thomas Christensen, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry torsdag.

Fredag eftermiddag kan politiet så oplyse, at Bent er blevet fundet.

- Bent er fundet i god behold, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Politiet oplyser ikke noget om, hvor eller hvordan Bent blev fundet. Men de takker alle, der kiggede efter ham.

Københavns Vestegns Politi offentliggjorde i forbindelse med efterlysningen et foto af Bent. Eftersom han nu er blevet fundet, er hans billede blevet slettet fra denne artikel. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik