Benhård kritik af Valentin.

Roskilde Banks nuværende bestyrelsesformand, Henning Kruse Petersen, retter nu i hidtil uset omfang en sønderlemmende kritik af bankens tidligere direktør Niels Valentin Hansen, skriver DAGBLADET Roskilde.

Henning Kruse Petersen, som er indsat af Nationalbanken til at
afvikle det sidste af den kollapsede Roskilde Bank, beskylder
Niels Valentin Hansen for at have drevet Roskilde Bank for egen
vindings skyld. Den nuværende bestyrelsesformand kan ifølge eget
udsagn ikke finde andre forklaringer på, at Roskilde Banks
aktiekurs blev sendt på himmelflugt efter Niels Valentin Hansen
i februar 2003 fik et omfattende aktieoptionsprogram.

- Jeg kan kun se koblingen mellem optionerne på den ene side
og så kraften til at påvirke aktiekursen på den anden side. Og
der var kun en, der kunne påvirke aktiekursen, og det var Niels
Valentin Hansen, siger Henning Kruse Pedersen.

Det var på foranledning af Roskilde Banks daværende
bestyrelsesformand, autoforhandler Jens Winther, som samtidig er
Niels Valentin Hansens personlige ven, at aktieoptionsprogrammet
tilbage i 2003 blev godkendt i bestyrelsen.

Optionsprogrammet havde Niels Valentin Hansen selv udarbejdet
i samarbejde med et københavnsk advokatfirma, Acurra.

Programmet betød, at Niels Valentin Hansen ville blive
forgyldt, hvis han kunne få aktiekursen sendt i vejret. Det
lykkedes, og da Niels Valentin Hansen trådte af som direktør den
30. marts 2007 var aktieoptionsprogrammet mere end 100 millioner
kroner værd for bankdirektøren, som gennem mere end ti år havde
kunnet fremvise rekordregnskab efter rekordregnskab.

Resultater, som i høj grad var opnået ved massive udlån til
finansielle lykkeriddere i en ejendomssektor, som var i
eksplosiv vækst.

- Der skabes altid brodne kar, når du har ti år med vind i
ryggen. Så kan folk ikke styre sig. Så er det ligegyldigt, om
det er ejendoms- eller finansbranchen, så kan alt lade sig gøre,
og så er der nogen, der har svært ved at skille tingene ad,
siger Henning Kruse Petersen.

Han ønsker ikke at svare på, om der er foregået noget ulovligt
i Roskilde Bank men henviser til den advokatundersøgelse, han
selv har sat i gang og som forventes at være færdig i august.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik