Bekymring over hospitalsplan

Medarbejderne på truet mikrobiologisk afdeling på Hillerød Hospital advarer mod yderligere beskæring af Nordsjællands hospitalsvæsen. De mener, at Hillerød Hospital ikke bliver ligeværdig med regionens tre øvrige områdehospitaler. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hospitalsplan 2020, som er i høring frem til 13. maj, vil føre til yderligere udtynding og nedgradering af Hillerød Hospital som områdehospital. Det skriver medarbejderne på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hillerød Hospital til Region Hovedstadens politikere i forbindelse med afdelingens høringssvar til hospitalsplanen.

Planen sløjfer mikrobiologi og patologi som selvstændige afdelinger på Hillerød Hospital og erstatter dem med en udefunktion under Herlev Hospitals ledelse.

I brevet peger medarbejderne på, at Hillerød Hospital i forvejen har mistet 50.000 patienter i Furesø og Egedal og et budget på 94 millioner kroner til Herlev, og at hospitalet som det eneste af Region Hovedstadens fire områdehospitaler ingen specialfunktioner har. Specialfunktioner er opgaver, hvor et hospital løser en specialopgave for flere af de fire planlægningsområder.

Bekymringen afvises dog af en række regionsspolitikere.
Den radikale Kirsten Lee mener, at hospitalsplanen er helt i overensstemmelse med de faglige kriterier for et områdehospital.

- Vi har hele vejen fra 2007 fulgt fagfolkenes råd, og planlægningsområde Nord er stort nok, så der har jeg ingen bekymringer. Når det gælder sammenlægningen af de mikrobiologiske afdelinger på Herlev og Hillerød, vil vi også følge de faglige anbefalinger. Det her skal ikke gøres til sognerådspolitik, siger Kirsten Lee.

Hun peger på, at man godt kan transportere prøver mellem de to hospitaler til analyse. Og at man sagtens kan forestille sig en indbyrdes specialisering de to steder.
- De kan sagtens have en fælles ledelse, uden at det går ud over selve funktionen, siger Kirsten Lee.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik