Bekymrede forældre: Fremmed mand har kontaktet flere børn

Jyllinge-området frygter en mulig børnelokker - nu har han været på spil igen

Endnu engang er fjordbyen Jyllinge rystet over en historie om en fremmed mand, der har forsøgt at lokke børn med sig.

Lokalavisen.dk kan fortælle, at tre drenge tirsdag morgen klokken 07.55 blev kontantaktet af en fremmed mand, da de var på vej til skole.  Sagen bekræftes af Midt- Og Vestsjællands Politi.

Manden - i en grå varevogn - standsede drengene ved Nordmarksvej, hvor han tilbød dem et lift til skole.

-Drengene gjorde det helt rigtige ved at afvise manden, og så cyklede de videre, mens manden kørte fra stedet," siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var drengenes skole - Jyllinge skole - der anmeldte episode, men manden i varebilen er ikke fundet.

Sagen vækker opsigt, fordi Jyllinge også i december oplevede en række situationer, hvor en voksen mand kontaktede børn. I flere tilfælde tilbød han dem såkaldte Pokemon-kort - men alle børnene afviste.

-Vi er nu oppe på fem-seks episoder. Det er mange, men fælles for de her episoder er, at børnene har reageret helt korrekt, ligesom der ikke er foregået noget kriminelt ved henvendelserne, men derfor kan jeg sagtens forstå og følge forældrenes bekymring. Selvom der ikke er sket noget, så kan denne type episoder være med til at skabe utryghed. Derfor tager vi det også meget alvorligt," siger Carsten Andersen til Lokalavisen.dk

Han opfordrer skoler og forældre området i området til at tale med hinanden om emnet. I mellemtiden antyder han, at politiet vil afprøve "nogle tiltag, so m forhåbentlig giver pote i sidste ende".

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik