Bedre kontrol af socialt bedrageri giver millioner i kassen

Solrøds kontrolgruppe har kradset fire millioner ind i løbet af 2016. Nu har kommunen ansat en ekstra medarbejder.

Det betaler sig at tjekke, om borgerne nu også har ret til at modtage de sociale ydelser, de får.

quote Når nogle borgere modtager ydelser, som de ikke er berettiget til, så er det jo alle de resterende borgere, der må punge ud. Derfor er der god fornuft i at lægge et vist kontroltryk

Niels Hörup, Venstre, bormgester i Solrød.

Det viser erfaringerne fra Solrød, hvor man siden 2015 har haft et øget fokus på kontrollen. I løbet af sidste år lykkedes det kommunen at stoppe uretmæssige udbetalinger for 3,9 millioner kroner. Mens de 1,4 millioner kroner er statens penge, sparede kommunen 2,5 millioner kroner takket være kontrollen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det er særligt udbetalinger af kontanthjælp, der er bremset.

- Når nogle borgere modtager ydelser, som de ikke er berettiget til, så er det jo alle de resterende borgere, der må punge ud. Derfor er der god fornuft i at lægge et vist kontroltryk, så det er muligt at finde frem til borgere, der reelt snyder, samtidig med at borgerne naturligvis også skal guides til, hvad de rent faktisk er berettiget til, siger kommunens borgmester Niels Hörup, Venstre.

I januar ansatte Solrød Kommune endnu en medarbejder til kontrolenheden, og ambitionen for hvor mange penge, indsatsen forventes at føre tilbage til kommunekassen er hævet fra 1,6 millioner kroner sidste år til 2,9 millioner kroner i år. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik