Bedre hjælp til piger med HPV-bivirkninger

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal levere anbefalinger til, hvordan man hjælper piger, der oplever symptomer efter HPV-vaccinen.

Anbefalingerne vil blive sendt til de fem regionale centre, der skal undersøge og udrede de piger, der oplever symptomer efter hpv-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at der nu kommer en fælles retning for, hvordan bivirkninger fra hpv-vaccine skal undersøges.

Ann Bonnerup Vind, konstitueret sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, fortæller, at Sundhedsstyrelsen forventer at kunne præsentere de nye retningslinjer i begyndelsen af de nye år.

- Jeg håber, at arbejdet kommer til at betyde, at pigerne bliver mødt med det bedst mulige sundhedsfaglige tilbud i forhold til deres symptomer, uanset hvor i landet de bor, siger Ane Bonnerup Vind.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har for nylig i en rapport udtalt alvorlig kritik af den danske indsats i forhold til at hjælpe piger, der oplever bivirkninger af HPV-vaccinen.

EMA rapporten slog også fast, at HPV-vaccinen ikke fører til alvorlige bivirkninger dårligt blodtryk, svingende puls og stærke smerter, der påvirker lemmerne.

Men uanset hvad årsagen til pigernes problemer er, så skal de have hurtig hjælp, understreger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Vi må ikke glemme de kæmpegevinster, der er ved denne vaccine. Men vi skal også hjælpe de piger, der oplever symptomer. Derfor glæder vi os over, at der nu kommer en fælles dansk linje, siger Leif Vestergaard Pedersen i en skriftlig kommentar til Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik