Træ i brand: Beboere vækket af larm fra kædesav

Hovedstadens Beredskab måtte mandag morgen rykke ud til et brændende træ i Grøndalsparken i København.

Hovedstadens Beredskab har tidligt mandag kigget på træer. Men det var dog ikke for at nyde naturen i et fredfyldt øjeblik i morgenstunden.

Beredskabet blev nemlig tilkaldt til Grøndalsparken i København, hvor der var opstået en glødebrand i et større træ af ældre dato.

Så hvis beboere i området her til morgen har undret sig over, at man er vågnet til larmen fra en motorsav før solen stod op, så skyldes det altså beredskabets arbejde, da de måtte medbringe en kædesav til opgaven.

Hovedstadens Beredskab måtte have gang i kædesav og brandslanger, da de tidligt mandag morgen måtte rykke ud til en træ i brand i Grøndalsparken.
Hovedstadens Beredskab måtte have gang i kædesav og brandslanger, da de tidligt mandag morgen måtte rykke ud til en træ i brand i Grøndalsparken.
Foto: Hovedstadens Beredskab

- Der måtte gang i kædesave og brandslanger, og vi beklager den noget anderledes morgenvækning for beboerne i området, men vi var nødt til at skære træet op for at slukke gløderne, lyder det fra vagtchef Brian Eriksson hos Hovedstadens Beredskab.

Det gamle træ havde en halvhul stamme, og derfor havde glødebranden mulighed for at udvikle sig indvendigt. Årsagen til branden er ukendt, men det udelukkes dog, at det er opstået naturligt.

- Hvis det var sket under tørken for fire måneder siden, så kunne det måske godt lade sig gøre, men det er noget, der sjældent sker i hovedstadsområdet. Det kan være alt muligt, der er årsag til branden - for eksempel et cigaretskod, der er blevet smidt i nogle tørre blade, siger Brian Eriksson.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik