BBC optager populært program i København: Kom gratis med

Du kan komme gratis med, når BBC i denne uge optager et populært radioprogram i København. Her vil du blandt andet kunne møde en række danske kendte.

Englands store radio- og tvstation BBC kommer i denne uge til København.

Her skal de onsdag aften optage radioprogrammet ’The Arts Hour on Tour’. Et program, der sendes live, og hvor de tager pulsen på byens kultur, politik og musik.

Radioprogrammet sender fra storbyer verden over, og denne gang er turen så kommet til Danmarks hovedstad – nærmere bestemt teatret Republique.

Paneldebat med flere kendte

På scenen onsdag aften møder værten Nikki Bedi en række danske profiler, der alle deltager i en paneldebat.

Her kan man møde filminstruktør Lone Scherfig, krimiforfatter Jussi Adler-Olsen og skuespiller Birgitte Hjort Sørensen.

Krimiforfatter Jussi Adler-Olsen har haft stor international succes med sin krimithriller-serie Afdeling Q.
Krimiforfatter Jussi Adler-Olsen har haft stor international succes med sin krimithriller-serie Afdeling Q.
Foto: Emil Hougaard - Scanpix

På scenen vil der også være liveoptrædener af Den Sorte Skole, sangeren Marie Key og standup-komiker Omar Marzouk.

Foto af sangerinden Marie Key, da hun i 2015 spillede på Orange Scene på Roskilde Festival.
Foto af sangerinden Marie Key, da hun i 2015 spillede på Orange Scene på Roskilde Festival.
Foto: Sara Gangsted - Scanpix

Hvis du er gerne vil være til med at overvære det som publikum, er entréen ganske gratis.

Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig via republique.dk.

Programmet sendes på DAB+-kanalen BBC World Service den 28. januar klokken 16 og igen den 29. januar kl. 10:00.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik