00:26

Batteri skyld i brand i bilforhandler i Roskilde

Sent tirsdag aften rød en brand ud i bilforhandler på Københavnsvej i Roskilde.

En oplader til et batteri var sent tirsdag aften skyld i, at der udbrød brand hos en bilforhandler i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Branden skyldes en kortslutningsskade i en oplader til et bilbatteri. En bil stod og ladede op, og så er et eller andet gået galt, siger pressetalsmand Carsten Andersen til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Branden opstod hos Gunner Due Biler på Københavnsvej og medførte, at luften var tung af røg i området.  

En enkelt bil har ifølge politiet måtte lade livet, og de ansatte i bilforhandleren møder onsdag ind til større sodskader. 

Ingen kom til skade ved branden, der blev anmeldt til politiet klokken 23.