Barslen er slut: Kiær tilbage i arbejdstøjet

Godt tre måneders barselsorlov fik Helsingørs borgmester. Nu vender hun tilbage.

Efter at have tilbragt næsten 24 timer i døgnet med sin lille søn, så har Helsingørs borgmester Benedikte Kiær i dag overladt øjestenen til sin mand Lars, der nu har forældreorlov og tager sig af sønnen Lauge. Og imens er mor i fuld gang med at overtage ledelsen af Helsingør Kommune. Godt tre måneders barselsorlov blev det til - i dag har hun første officielle arbejdsdag.

-Mere kan man ikke tillade sig med det her job, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry. -Men jeg har i barselsperioden ikke blandet mig i den daglige drift, selv om jeg dog ikke har kunnet holde mig helt væk fra den offentlige debat.

Allerede tilbage i 2007 aftalte Benedikte Kiær og hendes mand, at de skulle dele barsel og forældreorlov. Dermed kan hun nu passe borgmestergerningen, mens manden tager sig af sønen indtil oktober, når drengen skal i vuggestue.

-Men jeg bor heldigvis tæt på rådhuset, så jeg kan køre hjem og spise frokost - og senere i dag kommer sundhedsplejersken også på besøg, fortæller hun.

Benedikte Kiær starter det politiske arbejde i fuld fart. Dagen i dag byder på et borgmesternøde i Hillerød, hvor Kommunekontaktrådet bestående af en lang række borgmestre skal diskutere et trafikudspil.

-Vi er jo seks borgmestre, der har særligt tre emner meget højt på prioriteringslisten - Færdiggørelsen af Hillerødmotorvejen, af Frederikssundsmotorvejen og en forbedring af Kystbanen, forklarer hun.

Det vakte voldsom debat, da Helsingør Dagblad i en leder om Henriette Kjærs barsel satte spørgsmålstegn ved, om man kan være både borgmester og mor. Det kan du læse om her.

Senere i dag skal hun forberede dagsorden til første møde i økonomiudvalget - ingen tvivl om, at den tilbagevendte borgmester er startet i fuld fart.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik