Barsebäck-lager får modstand

Det svenske atomkraftværk Barsebäck prøver igen at få tilladelse til et midlertidigt lager af radioaktivt affald fra en kommende nedrivning af værket. Den lokale borgmester frygter at lageret bliver permanent og håber på et nej.

Nedrivningen af det lukkede Barsebäck atomkraftværk nord for Malmö bliver igen besværet af Kävlinge Kommune, hvor værket ligger.

Atomkraftværket har ikke produceret elektricitet siden 2005 og fra 2020 skal værket rives ned, og de radioaktive dele placeres i et midlertidigt lager på området. Men planerne møder modstand i kommunen, hvor man vil være sikre på, at affaldet forlader kommunen.

"Vi vil ikke have noget bufferlager overhoved, for vi frygter at det bliver permanent," siger borgmester i Kävlinge Kommune, Pia Almström til News Øresund.

Barsebäck Kraft, der ejer værket, har tidligere søgt og fået afslag på en lagerbygning syd for værket. Et afslag, der blev godkendt af Länsstyrelsen. Nu forsøger værkets ejere igen og har søgt kommunen om tilladelse til at bygge en lagerbygning, denne gang nord for værket.

"Nu skal kommunens Miljø- og byggenævn behandle ansøgningen inden de kan træffe en beslutning i januar eller februar," siger Pia Almström.

Fakta: Hvad skal væk

Atomkraftværket i Barsebäck er blevet mødt med danske protester kort efter at værket blev taget i brug i 1975.

Op gennem 1980'erne lagde det danske Folketing pres på Sverige for at lukke værket, der ligger 20 kilometer fra København og med 2,5 millioner indbyggere indenfor 40 kilometers afstand.

Den første reaktor lukkede i 1999. Den anden reaktor i 2005.

Ifølge Barsebäck Krafts planer skal affaldet fra nedrivningen og oprydningen af værket placeres i slutdepoter i smålandske Oskarshamn og i Forsmark nord for Uppsala. (News Øresund)

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik