Bare rolig! Harekillingerne er ikke i nød

Dyrenes Beskyttelse modtager mange henvendelser om efterladte harekillinger. Men sandheden er slet ikke så skrækkelig.

Harekillinger er meget selvstændige lige fra fødslen af, og de er derfor ikke i nød, bare fordi de er alene. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Fra februar begynder man at kunne se de små harekillinger i det danske landskab, og med det, stiger antallet af opringninger til Dyrenes Beskyttelse.

Man har modtaget hele 601 henvendelser om harekillinger. Folk ser nemlig ofte harekillinger, der ligger alene og trykker sig, og den adfærd skaber bekymring for dyrets ve og vel.

Harekillingen lider under dens eget nuttede udseende.

Anne Sofie Conde Meilvang, biolog hos Dyrenes beskyttelse

Men Dyrenes Beskyttelse afliver bekymringerne.

Færdes på egen pote

De forklarer nemlig, at en harekilling i langt de fleste tilfælde ikke er i nød, bare fordi den er alene.

- Vi oplever hvert år fra februar, at folk henvender sig og er bekymrede for harekillinger, de har set ligge helt alene. Men den er som regel ikke i nød. Det er helt naturligt for harekillingen at ligge alene, for de er selvstændige lige fra fødslen af, forklarer biolog og dyreredningskoordinator hos Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Conde Meilvang.

Statistikken viser opgørelsen over antal henvendelser til Dyrenes Beskyttelse om harekillinger i 2018 Foto: Dyrenes Beskyttelse

Harekillingen finder sit eget hjem, kaldet et haresæde, næsten lige efter fødslen. Den vælger som regel et roligt sted, hvor der er græs. Harekillingen mødes med haremoderen én gang hver aften for at die, hvorefter den vender tilbage til sit haresæde.

Et signal der i særdeleshed forvirrer folk er harekillingens forsvarsmekanisme. Den er nemlig for langsom til at løbe fra sine fjender, herunder mennesket. Derfor forsøger den i stedet at kamuflere sig ved at trykke sig ned mod jorden. Her ligger den helt stille, i håb om ikke at blive opdaget.

- Hvis harekillingen ikke flygter, når folk kommer tæt på, så tror de, at der er noget galt med den, og så føler de en trang til at hjælpe den. Man kan sige, at harekillingen lider under dens eget nuttede udseende, siger Anne Sofie Conde Meilvang.

Harekillingerne færdes ifølge Anne Sofie Conde Meilvang nær mennesker. Det er derfor ikke unormalt at finde dem i storbyer, industri- og sommerhusområder, hvor de kan finde på at sidde op af husmure.

Den kan faktisk blive så stresset, at den dør af det.

Anne Sofie Conde Meilvang, biolog hos Dyrenes Beskyttelse

Interessen er stor, men viden er begrænset

Dyrenes Beskyttelse er dog glad for de mange henvendelser, fordi det vidner om, at folk er interesseret i at gøre deres bedste for at hjælpe dyrene, men den store uvidenhed om harekillingens natur medfører bekymring hos Dyrenes Beskyttelse. For selvom folk har gode intentioner, så er det synd for harekillingen, der gennem kontakt med mennesker både kan risikere at komme til skade eller i værste fald dø.

- Folks mistolkning af harekillingernes adfærd anser vi som et stort problem. Cirka 25 procent af dem der henvender sig, har allerede taget harekillingen med hjem, og det er virkelig ikke godt. For harekillingen bliver meget stresset af at blive fjernet fra sit naturlige miljø. Den kan faktisk blive så stresset, at den dør af det, siger Anne Sofie Conde Meilvang.

Hvis man har taget en harekilling med hjem, er det vigtigt at sætte den fri samme sted, som man fandt den, så hurtigt som muligt.

Anne Sofie Conde Meilvang uddyber, at mange folk er kede af, at de har bragt harekillingen i sådan en situation. Derfor ønsker Dyrenes Beskyttelse også at uddanne folk til at forstå harekillingernes natur bedre.

Det bedste man kan gøre, når man ser en harekilling er at forlade stedet og lade den blive, hvor den er. Hvis harekillingen er såret, så kontakt Dyrenes Beskyttelse på 1812.

Harekillinger

Harer føder oftest to til fire harekillinger i et haresæde. Et haresæde er et roligt sted med græs. Når harekillingerne er født efterlader haremoderen dem til sig selv. Hun vender tilbage til sine unger i cirka ti minutter hver aften for at lade dem die. Hver harekilling finder sit eget haresæde, hvor den opholder sig, indtil det er tid til at mødes med haremoderen.

 

Harekillinger er endnu ikke hurtige nok til at kunne undslippe fjender. Derfor prøver de at gøre sig usynlige ved at trykke sig ned i haresædet. Da dette er harekillingens eneste forsvarsmekanisme, så vil harekillingen sandsynligvis blive liggende, når et menneske kommer tæt på. Harekillingen vil også forholde sig rolig, når mennesket løfter den op. Dens rolige ydre betyder dog, at den er stiv af skræk.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik