Banksag fra Roskilde behandles i Østre Landsret

Retten i Roskilde har i tirsdag besluttet, at sagen mod den tidligere direktion, bestyrelse samt revisorerne fra Roskilde Bank bliver henvist til Østre Landsret, skriver sn.dk.

Det er den nuværende Roskilde Bank, der har stævnet den krakkede banks nøglepersoner med krav om en erstatning på en milliard kroner.
I forbindelse med stævningen har bankens advokater bedt om, at sagen mod de mange bankfolk og revisorerne bliver kørt i Østre Landsret. Bankens advokater, Christian Alsøe og Henrik Lind, vurderede, at sagen var principiel, oplyser sn.dk.