Arkiv Foto: TV 2 Lorry (Arkiv)

Bankrøvere er blevet overmandet

I Søborg har vidner forfulgt røvere, der stak af på en knallert. Begge er blevet anholdt.

Nogle vidner ville ikke se passivt til, da to mænd tirsdag begik røveri mod Danske Banks filial på Søborg Hovedgade i Søborg.
De fulgte efter de flygtende røvere, der forsøgte at stikke af på en knallert, og fik dem indhentet og overmandet, oplyser politiet.
Under røveriet blev personalet truet med kniv til at udlevere kontanter.
Københavns Vestegns Politi har ved middagstid endnu ikke yderligere oplysninger om sagen.