BankNordik køber resterne af Amagerbanken

De sunde dele af Amagerbanken er solgt til BankNordik for 235 millioner.

Amagerbanken får nu nyt liv. Eller rettere sagt resterne af den konkursramte bank gør. De sunde dele i banken er blevet købt af Banknordik, som er den førende bank på Færøerne og har dansk hovedsæde i Kolding. Prisen er 235 millioner kroner.
      Salget betyder, at bankens omkring 92.000 kunder nu får en afklaring på deres fremtid.
      Det er statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, der sælger banken, som gik konkurs tidligere i år. En konkurs der betyder, at danske skatteborgere kom til at hænge på en regning på fem milliarder kroner.
      BankNordik overtager udlån for cirka 4,5 milliarder kroner og indlån for cirka 5,3 milliarder kroner, oplyser Amagerbanken.
      Salget medfører desuden, at en række filialer sammenlægges, således at bankens kunder fremover vil blive betjent fra i alt 10 filialer - ni i København og en enkelt i Aarhus.
      - De gode, loyale Amagerbanken-kunder får et solidt nyt hjem i BankNordik. Jeg er tilfreds med hele forløbet og den proces, der har ledt til et salg af bankens sunde aktiviteter, siger Niels Heering, bestyrelsesformand i Amagerbanken.
      Men selv om dele af bankens forretninger nu får en lykkelig udgang, er der stadig meget at skrive hjem om angående bankens endeligt.
      Erhvervs- og Økonomiministeriet vil undersøge, hvad der skete i forbindelse med krakket i Amagerbanken.
      Samtidig barsler en gruppe tidligere aktionærer i Amagerbanken med et kollektivt søgsmål. Aktionærerne vil sagsøge bankens gamle ledelse, nye ledelse og de offentlige myndigheder, der i sin tid godkendte den seneste aktieemission.
      Også milliardæren Karsten Ree har sagt, at han nok også er parat til at gå efter de 800 millioner kroner, han i to omgange smed efter banken for at redde den.
      Forud for salget til BankNordik har også Jyske Bank vist interesse for at købe. Direktør Anders Dam begrundede interessen med, at der trods massiv kundeflugt er titusindvis af kunder tilbage, og at bankens afdelinger godt forankret i hovedstadsområdet


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik