Bankformand føler sig svigtet

Bestyrelsesformanden i Roskilde Bank, Peter Müller, erkender nu, at han ikke ville have accepteret den samme slendrian i sin egen butikskæde, som han har oplevet i Roskilde Bank, skriver DAGBLADET Roskilde.

Bestyrelsesformanden i Roskilde Bank, Peter
Müller, forklarer over for DAGBLADET, at bankens tidligere
direktør Niels Valentin Hansen svigtede bankens bestyrelse i en
række sager om långivning og kreditvurdering i
ejendomssektoren.Bestyrelsesformanden, som til daglige driver en
tøjkæde med hovedsæde i Roskilde, fortæller, at bestyrelsen i
banken ikke var kritiske nok over for det, som bankens daværende
direktion fremlagde for bestyrelsen.- I bakspejlet må vi sige,
at det godt kan være, at de informationer vi fik, ikke har været
korrekte eller dybtgående nok på kreditsager, siger Peter
Müller.Ville I have sagt nej til nogle af engagementerne, hvis I
havde haft det fulde og hele kendskab?- Ja, det vil jeg tro, vi
havde... ja det havde vi nok gjort ved nogen af dem. Men det var
jo en tid, der var kendetegnet ved, at det hele gik utrolig
stærkt.Det, der blev lagt frem for bestyrelsen af bankens
direktion, har vel ikke været godt nok?- Nej, i bakspejlet kan
du sige, at der har været nogen ting, man skulle have været mere
kritisk over for.Du ville vel ikke have accepteret den samme
slendrian i din egen butik?- Nej, det må jeg
indrømme.Bestyrelsesformandens erkendelse kommer dagen efter, at
han i en 11 sider lang fondbørsmeddelelse beskriver, at der de
seneste år har manglet kontrol og styring med udlånene og
risikovurderingerne i Roskilde Bank.I redegørelsen forklarer
Peter Müller, at det var et helt bevidst ønske fra bankens side,
da den gennem de seneste fire til fem år satsede ensidigt på
ejendomssektoren.- Imidlertid medførte den meget kraftige vækst
i bankens aktiviteter, at bankens rutiner og forretningsgange
ikke altid kunne holde trit med udviklingen. Således har den
interne styring af visse udlånsengagementer i nogle tilfælde
ikke været tilstrækkelig, ligesom bevillingsforudsætningerne
ikke altid har været overholdt. En mere grundig vurdering af, om
de pågældende kunder var i stand til at gennemføre projekterne,
kunne i nogle tilfælde have reduceret det behov for
nedskrivninger, som banken nu oplever, skriver Peter Müller i
redegørelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik