Bankfilialer er milliarder værd

Kriseramte Roskilde Banks filialer er så meget værd, at aktionærerne ikke mister alt, når banken afhændes eller sammenlægges med et andet pengeinstitut.

Filialerne i den kriseramte Roskilde Bank fås næppe bedre. De
er koncentreret omkring hovedstadsområdet og spækket med sunde
kunder - og så er de knap tre milliarder kroner værd. Modsat
trækker tab på knap en milliard kroner på blandt ejendomme.
Flere bankeksperter vurderer, at det vil ende med et delvist
salg, hvor de sunde dele bestående af filialnet sælges til
højestbydende, og at aktionærerne kommer til at stå tilbage med
en pose penge og en skraldespand fyldt med tvivlsomme
ejendomme.
- Det kræver, at de finder en køber til den sunde del, der kan
betale kontant. Ellers kan den model ikke benyttes, siger
bankekspert Bjarne Jensen fra BJ Consult til Berlingske Tidende.
Og han vil ikke udelukke, at aktionærerne kan få nogle af deres
penge igen.
Blandt de mulige købere til den sunde del af Roskilde bank
nævnes først og fremmest svenske Handelsbanken og Nordea med
Handelsbanken som favorit. Andre bydere kunne være Sydbank og
norske DnB Nor, mens også Nykredit er med som dark horse i
opløbet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik