Bandeplaget kulturhus genåbner i København

Det omdiskuterede Folkets Hus kan igen slå dørene op inden sommer. Det besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på et møde onsdag.

I maj måned sidste år besluttede Københavns Politi at lukke kulturhuset på Stengade på Nørrebro midlertidigt ned, fordi bandemedlemmer fra Loyal to Familia i praksis havde overtaget meget af styringen med stedet.

Nu - 11 måneder senere - vurderer Københavns Politi, at det på ny er sikkert at åbne for Folkets Hus. Derfor har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at genåbne det efter planen senest med udgangen af juni. I første omgang dog udelukkende stueetagen, 1. og 3. sal.

Efter politiets anbefaling tages der først stilling til en genåbning af 2. sal til efteråret, da det var her, bandemedlemmerne holdt til. Samtidig påpeger chefpolitiinspektøren, at Københavns Politi fortsat støder på bandemedlemmer i området. Derfor kan det ikke kan udelukkes, at Loyal To Familia på ny vil forsøge at tage ophold i huset, lyder det i deres redegørelse.

Det bekymrer dog ikke Københavns kulturborgmester, Niko Grünfeld (Alternativet)

Hvad vil du gøre for at de ikke kommer igen?

-Der er tale om en tillidsdagsorden, hvor vi har en stærk daglig dialog med politiet, SSP og beboere i området, lyder det fra borgmesteren.

LA: Det er ærgerligt

Alle partier i udvalget på nær Venstre og Liberal Alliance stemte for genåbningen.

- Det synes vi er ærgerligt. Vi har set over de seneste år, at stedet er blevet brugt af bandemedlemmer, mens det har fået støttekroner af de københavnske skatteydere. Man har tidligere hørt, at man godt kunne holde styr på det, og det har man så ikke kunnet alligevel og har måttet lukke ned. Festen må stoppe nu, siger Alex Vanopslagh, LA, der i stedet foreslog, at kommunen sælger huset.

Folkets Hus blev slumstormet i 1971 og har siden dannet ramme om græsrodspolitiske, kulturelle og sociale aktiviteter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik