Bandeleder i Køge får nej til erstatning for fængsling

Det blev en blank afvisning om erstatning til bandeleder i Køge for uberettiget varetægtsfængsling.

Den lokale leder af banden Black Cobra i Køge har i retten i Roskilde fået afslag på erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i forbindelse med drabet på Thimo Zevenberger på Nylandsvej i Køge tilbage i 2010.

Det skriver Dagbladet Køge.

Bandelederen havde stillet krav om erstatning på 445.650 kroner for uberettiget at have siddet varetægtsfængslet i perioden 21. april til 30. juni 2010.

I erstatningskravet var indeholdt 300.000 kroner for "mistet uddannelse", som bandelederen mener at have krav på, fordi varetægtsfængslingen kostede ham en uddannelse som mekaniker i Roskilde.

Men retten gav blankt afslag på erstatning og begrundede afslaget med, at bandelederen havde været på Nylandsvej på drabstidspunktet, havde en krudtpartikel på sin hånd og var i besiddelse af en skudsikker vest ved den efterfølgende ransagning.

Samtidig lagde retten vægt på, at den varetægtsfængslede bandeleder trods de alvorlige anklager om drab først ønskede at lade sig afhøre af politiet den 25. juni om drabssigtelsen, skriver avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik