Bandekrigen truer turismen

Den blodige krig mellem indvandrerbander og Hells Angels-rockere og deres supportere i AK81 kan skræmme turister væk fra København. Det vurderer Janne Liburd, lektor og leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet, efter af udenlandske medier har sat fokus på bandekrigen.

For eksempel beskrev den norske tabloidavis VG i
går København sådan her: 'Det kunne være gangsterkrigens
Chicago, men det er København', mens Dagens Nyheter i Sverige
konstaterer, at end ikke den særlige bande-task force har kunnet
sætte en stopper for blodsudgydelserne, som nu også rammer
uskyldige. Også medier i Belgien, Slovenien, Sydafrika og Indien
skriver om bandekrigen, mens det britiske udenrigsministerium
råder turister til at være ekstra agtpågivende på Nørrebro. »Der
er enorm stor fokus på sikkerhed, når folk vælger rejsemål.
Derfor skal Københavns Kommune og organisationer som Wonderful
Copenhagen kommunikere præ­cist til nærmarkederne i Sverige,
Norge og Tyskland, at der er tale om et isoleret fænomen på
Nørrebro,« siger Janne Liburd til metroXpress og tilføjer: »Den
største risiko for turismen er, at de læner sig tilbage, for så
kan der opstå rygter om, at hele København og resten af landet
er usikkert.«Udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen Peter
Rømer Hansen mener ikke, at det er deres opgave at imødegå den
udenlandske presses skriverier, og han frygter ikke, at
turisterne lader sig skræmme af bandevolden. »Turisterne kan
godt skelne mellem turist-København og hverdags-København. Det
så vi i Paris, hvor de fortsatte med at besøge byen, selv om der
blev brændt biler af og skudt i forstæderne. Men fortsætter
bandekrigen et halvt år mere, vil det påvirke Københavns image
som en by med havnebad og bycykler. Det billede vil ikke længere
stå alene,« siger han og tilføjer, at det ikke er kommunikation,
men en politiindsats, der er brug for. Hverken den tyske, norske
eller svenske ambassade i Danmark har planer om at gøre deres
statsborgere opmærksomme på bandekrigen i deres
rejsevejledninger og landebeskrivelser. Her gør man trods de
mange skyderier kun opmærksom på, at der er risiko for
lommetyveri i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik