Bandekrig dræner blodbank

De seneste måneders optrapning af bandekrigen har skabt lavvande i Danmarks største blodbank, skriver metroXpress.

Eksplosionen af skud- og knivofre har været med til at tære på
Rigshospitalets blodbank i en grad, så man har indkaldt 600
bloddonorer i Københavnsområdet til ekstraordinær tapning.»Der
har været en ordentlig omgang skyderier og knivstikkerier. Det
giver en høj aktivitet på operationsbordene og traumecenteret,
hvor både skudofre og knivstikofre kommer ind,« siger chefen for
Rigshospitalets blodbank, Morten Bagge Hansen, og
fortsætter:»Det er ikke ualmindeligt, at patienter på
traumecenteret får 100 portioner blod i løbet af få timer.«I
midten af sidste år så situationen ellers helt anderledes ud.
Her var Rigshostpitalets blodbank fyldt helt op. I dag er der
kun to tredjedele af, hvad der bør være. Blodbanken reagerer
derfor ved i næste uge at indkalde 400 bloddonorer i København
og 200 i resten af Region Hovedstaden. »Vi har en stor opgave
foran os de næsten 14 dage med at fylde vores lager op. Vi vil
prøve at hekse og presse endnu flere donorer igennem, selv om
vores personale i forvejen er spændt hårdt for. Samtidig åbner
vi tappesteder, som normalt har lukket,« siger Morten Bagge
Hansen.Foreningen Bloddonorerne i Danmark varetager
bloddonorernes interesser i landets 75 frivillige donorkorps.
Her opfordrer man bloddonorerne til at bakke op om de
ekstraordinære tapninger: »Det er det eneste rigtige. Vi bliver
nødt til at få fyldt lageret op igen. Ellers kan det i sidste
ende gå ud over ganske almindelige borgere, som skal have
foretaget en operation,« siger formand Valdemar Riis
Søndergaard.Influenza-epidemien har heller ikke gjort det
nemmere for blodbanken. Der har manglet personale til at tappe,
og mange donorer har aflyst deres tapning, fordi de ligger i
sengen.