Bandekonflikt: SSP-medarbejdere frygter at unge rekrutteres

Nordsjællands Politi har indført visitationszoner. Bandekonflikten i Nordsjælland og på Vestegnen risikerer at trække de lokale unge med ind i bander.

En bandekonflikt ulmer i Hovedstadsområdet, og det bekymrer SSP-konsulenter.

Nordsjællands Politi indførte i går visitationszoner i Kokkedal, Hillerød og Helsingør for at lægge låg på konflikten. I sidste uge indførte Vestegnens Politi visitationszoner i Høje-Taastrup og i Albertslund.

Bandekonflikten i Nordsjælland og på Vestegnen risikerer at have en trist konsekvens blandt de lokale unge. Sådan lyder det i dag fra nogle af de nordsjællandske SSP konsulenter, der arbejder med at forhindre, at de unge søger mod banderne.

Mikkel Müller er SSP konsulent i Helsingør, han arbejder med at forsøge at forhindre, at unge slutter sig til banderne.

Han understreger, at de langt fleste unge han har kontakt til tager afstand fra de kriminelle grupperinger, men at der er unge, der bliver tiltrukket af de bandernes livsstil.

 - Grundlæggende er det nok noget med magt, status og tilhørsforhold. Nogle gange føler de sig måske skubbet ud af sammenhængen, og så søger de hen, hvor de er velkomne, siger Mikkel Müller til TV 2 Lorry.

 

Se hele indslaget her

Hvis man vil forhindre de udsatte unge i at slutte sig til banderne, så skal der sættes ind meget tidligt.

 - Når de først har valgt et gadeliv, så er det meget svært at motivere dem til noget andet, for så har de fundet en identitet og en status, og det er rigtig svært at pille fra folk, siger Bo Fabricius, SSP-konsulent fra Fredensborg Kommune.

Man skal have fat i de unge meget tidligt, længe inden de begynder at finde banderne interessante.

 - De skal bygges op et andet sted sammen med skolen, sammen med forældrene og sammen med fritidslivet meget tidligt, siger han.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik