Det skriver Politiken fredag.
Meldingen kommer, efter at regeringen med justitsminister Morten Bødskov (S) i spidsen har annonceret, at den i forbindelse med forhandlingen af årets finanslov vil afsætte 50 millioner kroner mere om året til øget indsats over for rocker- og bandekriminalitet.
»Exitprogrammet er lagt an på hvide drenge fra rockerbander eller meget hårdkogte bandemedlemmer, som er truet. Men det betyder samtidig, at der er en stor gruppe fra det etniske bandemiljø, som ikke kan rummes i det system«, siger Poul Kellberg til Politiken.
Han er leder af Comeback, en af de få private organisationer, som tilbyder veje ud af bandemiljøet til unge rødder.
Et andet problem er, at personer i rocker- og bandemiljøet ikke har tillid til de myndigheder, som skal hjælpe dem ud, påpeger Søren Lerche, der er arrangør af bandeseminarer på Grundtvig Højskole og mentor for tidligere bandemedlemmer.
Han råder ministeren til at lade sig inspirere af lande som Sverige og Tyskland, hvor ngo'er har specialiseret sig i bandeexit med større succes end her i landet.
»I Danmark og i mange andre lande er der en mistillid til myndigheder og til politi, men man har set både i Stockholm og Tyskland, at man får meget mere for pengene, når arbejdet er placeret hos professionelle ngo'er, som har en ekspertise inden for det her område.
Der er mange flere, som henvender sig i de lande, og der er en fortrolighed imellem de unge, som ønsker at forlade banderne, og de ansatte, fordi der er en armslængde til myndighederne«, siger han til Politiken.
I Stockholm har den private organisation Fryshuset i løbet af en toårig periode hevet 65 unge ud af bandegrupperinger, mens det nationale exitprogram i Danmark ifølge Rigspolitiet har hjulpet 15 personer ud af fortrinsvis rockergrupper.
Den nationale exitstrategi opererer med lokale exitenheder, som, hvis de er oprettet, er et lokalt samarbejde mellem politiet og kommunerne. Derudover findes en række private initiativer, men Justitsministeriets Forskningskontor ved ikke hvor mange.
